< Tilbage

Skibet Nordkaperen

Nordkaperen er en gaffelrigget galease bygget i Stettin, Polen i 1905 og dermed tre år ældre end Calle. Skibet er bygget af stål, 50 fod lang og 11 fod bred og stikker 8 fod. Carl Nielsen fandt i 1944 skibet i Helsingør og købte det for 45.000 kroner, hvorefter de tre besætningsmedlemmer begyndte en større renovering, som viste sig langt mere omfattende end først antaget.

Skibet hed oprindelig ”Santa Marie”, men Calle omdøbte det til ”Nordkaperen” opkaldt efter hvalarten i det nordlige Ishav. Calle var efter deres hjemkomst tvunget til at sælge Nordkaperen. Siden levede båden en omskiftelig tilværelse med mange ejere. En af dem fjernede dens trædæk og lagde et jerndæk i stedet, en anden solgte skibet til ophugning, der fjernede de syv ton bly i kølen, en tredje overtog den med cementkøl. Skibet havde i alt seks forskellige ejere, indtil det i 1967 endelig fik den rette mand som ejer – nemlig Troels Kløvedal og to af hans venner. Troels købte senere vennerne ud og ejede skibet frem til sin død i 2018, hvor han testamenterede det til sine 5 børn samt 10 unge styrmænd og kvinder, som tidligere har lånt Nordkaperen i kortere eller længere perioder.

Placeholder Picture
Placeholder Picture
Placeholder Picture